NOGLE OPTEGNELSER OM FAMILIEN

 

In höje Alder vil jeg forsöge at give er en Skildring af min store Faminelie paa mödrene Side, som jo kun kan blive i store Träk om deres Livsvandring? Jeg vil begynde med vor Stamfader: Normanden Graver Quist ved Holmens Kirke . Da han tillige havde Opevnet med Kirkegaarden "Skibs­kirkegaard" som den kaldtes, boede han med Hustru og otte Döttre i det lille uansenlige Hus,der stod ved kirgegardens Udgang paa Östebro. Om hans Meriter skal jeg meddele, at han var Direktor i een af Datidens Klubber "Dryers/?/ Klub", der blev sögt af Embeds- og Viden­skabsmänd, Digtere og Skönaander. Om denne Klub har jeg i en Personalhistorie fundet en Sang, forfattet af Digteren Adam Oehlenschläger i 1799 til "den store Bolle". I denne Sang fabdt jeg Graver Quists Navn, hvis Hverv det var at gemme den mägtige kinesiske Bolle i et Skab under Bordet - den maatte fyldes paa Bordet hver Gang den skulde serveres. En Meddelelse jeg har fra Familien om ham er sörgeligt. En Söndag Kong Frederik VI kom i Holmenskirke, blev han vist bort fra sin Plads af Graver Quist, man opdagede da, at han var sindssyg, hvorfor han blev fjernet fra sin Stilling. Han döde vistnok 1816. Hans Enke endte sine Dage i Varte i April 1834. Vi var en Drosohe fuld af smaa Fättere og Cousiner hver med en lille Blomsterkurv, men da vi kom ud til Graven blev det Regnvejr, mere husker jeg ikke, jeg var den Gang 41/2 Aar. I Graven, som har väret i Familiens Eje siden 1804, hviler Tahterne Marthe, Margrethe og min Moder. Jeg kommer nu til hans otte Pigebörn, som jeg anförer i kronologisk Orden:

l.  ANE. Hun döde ugift flere Aar för jeg kom til Verden.

2: INGER var gift med Nordmanden, Töjhuslöjtnant Grunth. Der var to Sönner, der blev Underofficerer i artilleriet og en elskvärdig Datter, der döde ugift i en yngre Alder. Tante Inger döde 1845 i Tredsaarsalderen.

3: POLLY var gift med en Officer Redsted i Hären, der endte sin Militärbane som Oberstlöjtnant i 1946 eller 47. Der var to Sönner, hvoraf der ene blev Präst först ved Holmens Kirke og senere i Jylland, den anden blev Landmand, han gik som frivillig med i l848-50, blev Löjtnant og var ligeledes med i 1864, gik af som Kaptein og blev senere Postmester i Thisted. Han var Ridder og Dbm./Dannebr.mand./. Den äldste Datter, der i sine unge Dage var en af Köbenhavns Skönheder, var först forlovet med Tivolis Stifter, Agent Carstensen, men da hendes Fader ikke fandt der var noget Hold i ham blev den hävet. Hun blev derefter gift med en Marineofficer Sommer, der endte som Viceadmiral. Der var fem Dötre, to var gift med Präster, hvoraf den ene döde for nogle Aar siden over 90 Aar gammel. De to sidstnävnte Tanter har jeg ikke kendt närmere, men mere til  dem, der kommer.

4: Martha födt 21/1 1793, död 1882. Blev 17 Aar gl gift med Drejer Ingmann ved Holmen. Der var 11 börn, hvoraf jeg har kendt de otte, tre Sönner, der kom i Holmens Tjäneste, De var jo stavnsbundne, men forlod den da Tiden tilstod dem deres Frihed, og fem Dötre. Den äldste af dem, Louise, var Bedtsemoder til Axel Kettels, der er Maskinmester i den Nordamerikanske Marine, de var alle otte gifte. Mange Barndomsminder knytter sig til "Tante Marthas Hjern i Elsdyrsgade 42". Jeg kan se det endnu, naar man kom i den lille Stue stod der i det förste Vindue en Champagne Flaske - Familiens Ölflaske - med den var jeg flere Gange "over i 8" og fik den fuld of "Öl fra Fad" for en Skilling, ja man kunde i ikke i hine Tider tale om "bagefter kommer tyndt öl". Öllet var tyndt hver Dag hos Småafolk, afpropnet öl kendtes saa godt som ikke. Veed det andet Vindue stod paa Gulvet, en Räkke Klaverben, som Ingmann drejede Skruegänger paa til Pianofabrikant Marchalte /?/, paa Bagväggen over en haard Sofa et ovalt Spejl i forgyldt Ramme med et Skilderi paa hver Side, og paa Sideväggen det bekendte, Billede, hvor Kgl. Skuespiller Knudsen med et Skib I Haanden deklamerer om Englands Ran af Flanden 1807, mellem dette og Kammerdören hang et Porträt af Conradine i lys Sommerdress. I Karmret var den dobbelte Seng og Drejebänken Det var et Gästfrit lille Hjem med ringe Plads men med stort Hjerterum. Og nu "Kostdagen", naar den lille  grönmalede, firhjulede Vogn kom frem og trukket af et af Börnene sammen med "Tante Marthe" vandrede til Proviantgaarden efter Kosten. Efter en saaddan kom jeg til Tante Marthe og fik dejligt Smörrebröd med Paaläg af et Tolvpundsrugbröd. Vognen kom ogsaa frem, naar Familien tog i Skoven til Transport af de mindre Börn og den nödvendige Proviant. Alt var da beskeden og smaat.

5 : Fredrikke födt 20/2 1795 död 1863 i Ringsted, hvor een af hendes Sönner var Barber. "Tante Rikke" som hun kaldtes alle Vegne hvor hun kom var en jovial og hjertelig Kvinde, hun var den mest populäre af sine Södskende og min Moders Tröst naar det kneb, og det kneb ofte. Hun var gift med en Polak Frankel der var Mester paa Holmblads Snillekortfabrik, og da han döde 1837 löste hun ham af som Mesterinde, som hun besterd til 1848, da en Mand overtogden. Af Sorg og Ärgrelse blev hun sindsyg, kom paa Sct. Hanshospital og Hjemmet blev oplöst. Hun fik sin Forstand igen og levede Resten af sit Liv paa Omgang hos Börnene og Venner hvor hun altid var velkommen, i det. hun stadig mödte med Viser i Lommen, som hun gemytlig foredrog. Der var 9 Börn, fem Sönner og fire Dötre. Om Börnene er der ikke meget at melde: den ädste Sön Ansteer, som Faderen havde ventet at se som Medlem af det Kgl. Kapel, var halvfjollet og endte som Ganrdsnillemand, den yngste Sön Gotlieb var först Underofficer og Beride, ved Artilleriet, men da hans fintförlende Hustru hun var en jävn Skomagerdatter - ikke som Blomstermagerske syntes om den Stilling tog han Afsked og blev Löjtnant ved det borgerlige Artilleri og ridende Adjutant hos Batalionrchefen - han var ikke billig -. I 1864 gjordre han Tjeneste paa Söforterne som Löjtnant i det Kgl. Artilleri. Derefter var han Hovedkollektör ved Sygehjemmets Varelotteri indtil dete blev ophävet Af Dötrene blev to af dem gift og de to der lever endnu har det godt paa deres gamle Dage.

6: Susanne födt 27/3 1797 död 1881, var gift med Skomageren Jacobsen, et sandt Monstrum af en Mand, der drak rig fuld og i den Tilstand sögte Familien og gjorde Skandale i den Grad, at han blev "Familiens Skräk". Han var godt kendt i Nytorvs och Nörreports Vagt-Kasjotter. For at vise hvem og hvad han var gik han med sit Borgerskabsbrev i Lommen. En saadan Mand maatte jo bringe Smalhans i Hjemmet. Tante Sanne etablerede da en lille Kasketthandel, hun syede sely Kaskettern, men han tog af og til et lille Parti af derm, gik og solgte dem og drak Pengene op. I 1847 arved han efter sin Moder 7-800 Rigsdaler, hvad har ikke var brutal og stor nok pan det i Forvejen blev han nu, i sin taagede Tilstand gik han med 50-Dalersedler i Hatten. Tante Sanne fanged dog saa mange at hun Aaret efter kunde fejre sin Datters Konfirmation og et lille Julegilde for Ungdommen, hvor vi morede os ved Sang, Leg og Dans. medens Fätter Ansten snillede Violin, Ja, nu maa erindres at man ikke den Gang blev buden til et fint däkket Bord med Kouvärter, nej et par Fade tarveligt Smörrebröd gik rundt, hvortil der langedes saalänge der var noget, og bagefter en Bolle Extraktpuns og nogle Smaakager Hovedsagen var dog at möre sig, ogdet kunde vi den Gang af Hjertens Grund, uden at möde i Kjole og Hvidt. I Aaret 1850 flyttede de til Nörrebro, hvor Tante Sanne udfor Smögen Nörrebrosträde /aabnede/ et lille Frugt- og Kageudsalg bag et lille Bord "Kagekone". I slutningen af hans liv - han döde 1862 - boede de i Frinsensgade, Tante Sanne satte Pris paa at komme i Selskab og visitter og for at komme till det uden: at han märkte det pyntede hun sig i Mörke, fik ham i Seng ved Hjälp af en halv Pegel Brändevin, som han saa laa og kölede for, sugede af, faldt i Sövn me en tom Flaske. Dette Hiem var jo ikke noget for Börnene, to Sönner og en Datter den Äldste, Harald, blev Skomagersvend i en ung Alder -ikke hos Faderen- flakkede derefter  omkring, var bl.a. i Flensborg, hvor fra han lod sig hyre til en Grnölandsfarer som Skomager, kom saa Hjem 1853 til sesjonen, trak sig stillede sig for en kläkkelig Sum, for denne blev hav ekviperet, gjorde Mesterstykke, blev forlovet og i Mai 54 reiste han til Altona for at aftjen sin Wärneplikt, kom san Hjem september 1855 og d. 14 Oktoher havde han Bryllup - alt i en Fart -  Hans Giftermaal var ikke heldigt i de förste Aar, han flyttede paa Landet som Skomager, men var dog her i 1862 da det nye Brandkorps blev oprettet ved hvilket han blev Spröjteförer. Dette Korps var ikke heldigt for ham, thi det var noget vel fugtigt. Saa kom Krigen I864, hvor han drog til Fredericia som Brandmand, udmärkede sig og blev Dbm. Efter Krigen blev han Spröjteförer ved Frbg Brandkorps. Fremtiden stillede sig nu meget lyserer for ham, har havde en Svend paa Värkstedet, men en Morgen Han kom Hjern fra. Vag satte han sig i Sofaen, faldt samen og var död, 40 Aar gl. Harald Jacobsen var trods de hjemlige Forhold et bravt Menneske, Godheden selv, hvorfor han var den Fätter, jeg holdt medst af. Den yngre Broder Thorvald var en Gavflab, en Drivert, der intet havde lärt, men beviste baade sig selv og andre den Tjeneste at dö i sin Militärtjeneste.

7: Elisabet födt 27/4 1798 död 19/1 1886 "Tante Lise", egen velsignede käre Moder. Om hende, min fader og mig selv har jea udtalt mig i mine "Livserindringer" og skal minde om, at der i Ägteskabet var en Sön og to Döttre. Den mellemste döde 41/2 Aar gl, og Clara efter 33 Aars Enkestand döde 19/6 1903 som Vaskeriejer i ret gode Kaar.

8: Margrethe födt. 30/12 1800 död 1883. "Tante Grethe" var efter alt at dömme vistnok den betydeligste af sine Södskende. Hun var ikke alene en dygtig, men ualmindelig flittig og nöjsom i alle Forhold, hun vilde have väret en sand Perle for en häderlig Mand, men Manden hun var forlovet med var ikke häderlig, han forlod hende med et Barn der döde som lille. I sine yngre Aar var hun paa Holmblads Kortfabrik, og samtidig dermed var hun Husholderske hos sin Söster "Tante Rikke", hvor der var mange Börn og en daarlig Husholding, som hun forstod at satte paa ret Köl. Jeg mindes endnu hvorlunde jeg som Dreng kom op til Tante Rikke ved Thetid, hvot Tante Grethe stod for Styret, der fik jeg en Kop Thevand og dertil et Stykke Rgbröd med tyndt Smör og fjerdedelen af en fläkket Hvedetvebak som Paaläg, det var Thebröd, og mere fik man ikke, ja hun forstod hvordan en Madpose skulle skäres for at alle kunde faa hvad de skulde have til den rette Tid. Da Tante Rikkes Hjem blev oplöst i 1848 begyndte hun en lille Forretning med Vask og Strygning af Lingerisager, Opsätning og af Kvindekapner og dette voksedr til Lindtöjsvask for Herrer. Forretningen voksede efterhanden under hendes flittige Händer, og efternhaanden som den voksede flyttede hur til större indtil  Lejligheder hun tilsidst landede i Kronprins sessegade 40, som hun ved Sparsommelighed var i Stand til at lade sin Sösterdatter Fru Lund, der var fulgt med hende köbe, Laura kom senere til hende. Den Gang var Vaskeriet en god Forretning,nu er der saa mange, at de er närved at äde hinanden. Ja, hermed slutter jeg disse Skitser, som har väret mig en kär Beskäftigelse. Det var nogle rare gamle Tanter, som jeg tror en Del af os Söskendebörn saa op til som Mennesker, hvis Ungdom var gaaetnhen under trange og strenge Kaar, de holdt af hinanden og stöttede hinanden efter Evne. De er den eneste, Chr.Hansen, der sätter Fris paa Familietraditionen, tag dem og värn om dem. Venlig Hilsen til Familien.

 

Deres hengivne

Joh.Holm

21 September 1915.

 

Afskrevet: efter Originalen af G.Huss, Stockholm.